ZENZTHERAPY

Et sundere hår
– starter altid med bedre produkter…

ZenzTherapy er en produktserie til håret som er fyldt med nærende og aktive ingredienser, der alle er af højeste kvalitet. Produktserien er bygget op omkring 4 økologiske og nordiske planter, som også er kendte under betegnelsen ”superfood”. Betegnelsen ”superfood” tilkommer planter, som har en sundhedsfremmende virkning på kroppen. Hyben, Amarant, Havtorn og Kamille er de udvalgte planter, som plejeprodukterne er bygget op omkring.

Disse planter har gennem generationer, og også i nyere tid, vundet indpas i vores livsstil. Hvad enten det drejer sig om personlig velvære, mad, kosmetik eller hårpleje, så har disse ingredienser vist en stor gennemslagskraft på alle parametre. De udvalgte nordiske planter har alle en unik virkning på både hår og hårbund gennem deres styrkende, fugtudjævnende og revitaliserende virkninger.

Hyben

Hybenolien er kendt og anvendt som en af de bedste planteolier for både hud og hår. Olien har blandt andet et højt indhold af forskellige antioxidanter, essentielle fedtsyrer, omega 3, 6 og 9 samt vitamin A. Det høje indhold af fedtsyrer gør, at olien hurtigt trænger ind i hårets yderste lag og gør den til en fremragende fugtighedsregulator.

Amarant

Amarants høje indhold af essentielle fedtsyrer og aminosyren Lysin, gør den blandt andet velegnet til kosmetisk anvendelse. Plantens frø er ligeledes en rig kilde til protein samt mineraler og vitaminer, som dermed gør den velegnet til hårpleje- og kosmetikindustrien.

Havtorn

Næringsindholdet i Havtorn er selvfølgelig det væsentlige, da de er fyldt med et hav af antioxidanter, aminosyrer og forskellige vitaminer som f.eks. C-vitamin, A-vitamin, B-vitamin og E-vitamin. Derudover indeholder plantens bær også Omega 3, 6, 7 samt 9 fedtsyrer, som er gavnligt for både hår og hårbund.

Kamille

De fleste kender til at drikke Kamille som urtete – særlig, hvis man har lidt snue og er forkølet. Kamille har været anvendt i århundreder som en let og mild form for desinfektionsmiddel og har lindrende og beroligende effekt på en irriteret hud.